Har du ikke styr på forskudsopgørelsen, kan din marts måned næste år blive en trist måned. Her offentliggør SKAT din årsopgørelse, og giver dig svar på om du skal have penge tilbage i skat, eller om du skal betale ekstra. Så derfor er det en god ide, at du får gjort forskudsopgørelsen så korrekt som muligt. Det får du 10 tips til her.

Årsopgørelsen er som bekendt resultatet af, hvad du indberettede i forskudsopgørelsen sidste år. Så derfor kan det i høj grad betale sig at have styr på, hvornår du skal ændre i den. Det giver vi et overblik over i nedenstående infografik. Efter infografikken får du 3 ekstra tips, der ikke nåede med i infografikken.

7 tips til forskudsopgørelsen

Kilde: LendOn.dk

Hvis du flytter

Hvis du flytter, skal du huske at rette det i din forskudsopgørelse. Her drejer det sig ikke nødvendigvis om køb eller salg af hus/lejlighed, men også leje af hus/lejlighed eller hvis du midlertidigt flytter ind hos dine venner eller familie. Det er vigtigt i forhold til dit kørselsfradrag.

Kursus

Hvis du skal på flere kurser eller lignende, og du generelt har flere dage væk fra sædvanlige arbejdsplads, skal du huske at indberette det til SKAT, da den slags ting er en del af dit befordringsfradrag.

Generelle ændringer i dit liv

Sker der generelt nogle ændringer i dit privatliv eller arbejdsliv, er det en god ide at tjekke op på, om du skal indberette det. I størstedelen af tilfældene vil det involvere nogle af de ovenstående tips, men derfor er det stadig en god ide lige at tjekke løbende  ved ændringer generelt.