Lån på nettet er for mange den direkte vej til Luksusfælden. Men undersøger regler og vilkår ordentligt, kan du sagtens tage et onlinelån uden at ende i en gældsspiral. Læs her, hvordan du låner online med fornuft.

Lån på nettet – både kviklån og forbrugslån – er ofte udskældte i både medier og af politikere. Det er der naturligvis en årsag til. Man behøver blot at se et enkelt afsnit af TV-programmet Luksusfælden på TV3 for at vide hvorfor. Online lån er nemme at tage og der bliver ikke stillet de store spørgsmål, når man ansøger.

Derfor tiltrækker de desværre også nemt folk, der faktisk ikke har råd til at låne – eller rettere råd til at betale deres lån tilbage. Det er ofte unge mennesker på vej ind i en gældsspiral. Eller det er i hvert fald de skæbner vi hører om i Luksusfælden og læser om i avisen.



Jeg vil gerne slå et slag for alle de tilfredse låntagere, der udnytter den nemme adgang til at låne online, pænt betaler deres afdrag og dermed hverken ender i gældsfælde eller i medierne. Med denne artikel vil jeg give 10 gode råd til hvordan man låner online med fornuften i behold

Vurdér dit behov for at låne

Begynd med at kigge på dit behov. Lav en objektiv og realistisk vurdering. Har du virkelig brug for de penge? Kan du skaffe dem på anden vis? Kan du spare op i stedet for at låne?

Vurdér hvor mange penge du reelt har brug for

Alt for mange mennesker låner for mange penge, når de låner. Det er som om man tænker “når jeg alligevel skal ud at låne, så kan jeg lige så godt låne rigeligt. Man skal måske købe en bil til 30.000 kr, men låner 40.000 kr “nu man er i gang” og klatter de 10.000 kr væk på forbrug. Det er nemt at tænke “30 eller 40, hvad er forskellen,” man regner du lidt på det, kan forskellen betyde flere år ekstra med afdrag. Altså: lån kun det beløb, du absolut har brug for.

Hvilken type lån er det rigtige for dig?

Et lån på nettet er ikke bare én type lån. Der er mange. Men som hovedregel kan man dele online lån op i to typer: Almindelige forbrugslån og kviklån. Et forbrugslån fungerer på mange måder som et traditionelt banklån. Man låner et ofte lidt større beløb (op til 350.000 kr) og afdrager herefter i en årrække et fast beløb hver måned. Et kviklån er et hurtigt lån, hvor man låner et mindre beløb (typisk mellem 500 og 5.000 kr) og betaler det fulde beløb tilbage indenfor 30 dage. Så det skal her vurdere om du skal bruge penge til en større ting, som du gerne vil og kan afdrage på efterfølgende, eller om du blot står og mangler et mindre beløb, og gerne vil hurtigt af med gælden igen.

Læg et budget

Dette er et punkt som mange springer over, men måske i virkeligheden det allervigtigste punkt. Især hvis det er et større forbrugslån du gerne vil have. Låner du penge, skal de betales tilbage – det ved alle, men mange fokuserer på her-og-nu behovet og udskyder mere eller mindre bevidst tanken om de kommende mange måneder og /eller år, hvor man har en ekstra udgift til afdrag på lånet. Det er altid vigtigt at have et privatbudget – hvis du ikke allerede har det, så skynd dig at lave et. Når det er gjort tilføjer du det månedlige nye afdrag som en udgiftspost og ser om dit budget kan bære den ekstra udgift.



Tip: De fleste banker har i deres netbank et program, men kan bruge til at lave sit budget og ellers er Excel glimrende til formålet.

Du kan også læse meget mere om budgetlægning hos forbrugerbladet TÆNK.

Find det billigste lån

Dette er også et vigtigt punkt. Der er en del udgifter forbundet ved at låne penge. Udover at de lånte penge naturligvis skal betales tilbage, så er der også udgifter til renter og gebyrer. Derfor kan selv den mindste besparelse på et længerevarende lån betyde rigtig mange penge sparet for dig i sidste ende.

Brug en sammenligningstjeneste

Det er populært at låne penge ud til danskerne på nettet og der er en større gruppe af lånefirmaer, der stiller en endnu større mængde af lånetilbud til rådighed for dig. Hvordan skal du kunne vælge det bedste (læs: det billigste) lån, når du bliver bombet med reklamer for alverdens lån? Svaret er at bruge én af de mange sammenligningstjenester, der findes på nettet. Her bliver de forskellige lån og lånefirmaer anmeldt og listet op imod hinanden, så det er nemt at sammenligne og vælge.

Et godt eksempel på en sådan sammenligningstjeneste finder du her.

Brug ÅOP til at vælge

Når man før i tiden skulle sammenligne lån, var det så godt som umuligt. Der manglede nemlig en parameter at bruge som sammenligningspunkt.

Hvad med renten, spørger du? Udfordringen ved at sammenligne lån på deres rente er, at det ikke nødvendigvis er det det lån med den laveste rente, der er det billigste når det kommer til stykket. Der er nemlig lånefirmaer der spekulerer i at reklamere med lave renter, men så har højere startgebyrer m.v. for at veje op på hvad de mister i renteindtægter. Dette fik politikerne til ved lov at indføre en ny målenhed kaldet ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent). ÅOP medregner alle udgifter ved et lån og der er et lovmæssigt krav om at lånefirmaerne skal angive ÅOP for alle deres lån. Brug derfor altid ÅOP til at sammenligne efter.

Overvej et gratis lån

Har du kun brug for at låne et mindre beløb og overvejer et kviklån, så husk at du sandsynligvis kan låne helt gratis. Der er nemlig flere udbydere af kviklån, der tilbyder et gratis lån første gang du låner hos dem. Et gratis lån vil sige ey lån uden renter og gebyrer. Men betaler kun de penge tilbage man har lånt og ikke andet.

Lån med NemID

Når du skal låne penge, anbefaler vi at du kigger efter en låneudbyder, der tilbyder lån med NemID. Dette gør de fleste heldigvis efterhånden. Brugen af NemID til at underskrive låneaftale med gør det dels meget mere sikkert at låne penge, og dels også meget hurtigere. Man skærer meget besvær og dermed tid fra låneprocessen ved at anvende NemID.

Husk at betale til tiden

Når nu du har lånt penge, og fået dem udbetalt er alt godt – et behov er dækket, et problem er løst. Men nu skal du huske at sørge for at betale afdraget/ne til tiden. Det allerbedste er at tilføje afdraget til din budgetkonto og tilmelde det til betalingsservice. På den måde undgår du at glemme afdraget. Det er alt for dyrt ikke at betale til tiden, da der så hurtigt ryger rykkergebyrer og inkassoudgifter på. En misligeholdt gæld vokser hurtigere end man kan nå at blinke.