Lider du af kroniske smerter, skal du være bevidst om, at der findes en lang række forskellige behandlingsmetoder. Nogle af metoderne er mere udbredte end andre, men det er ikke desto mindre relevant for dig at vide, at der ikke kun findes én behandlingsmetode.

Ifølge flere velrenommerede medier som DR og TV 2 døjer mere end 850.000 voksne danskere med kroniske smerter i en eller anden grad. Det svarer til, at omkring hver femte voksen dansker lever med smerter. Du er altså langt fra alene om at kæmpe med smerter i dagligdagen. Er du nysgerrig efter at vide, hvordan man kan behandle smerter med og uden medicin? Så er du landet på den helt rigtige side.

Dyrk motion

Er du plaget af kroniske smerter, så er det ikke sikkert, at du har så meget overskud til at motionere. Det er ikke desto mindre en god idé at holde sig i gang, idet hyppig motion kan være med til at holde smerterne nede. Det kan for eksempel være med til at mindske rygsmerter samt begrænse smerter ved gigt.



Konsulter evt. din læge, før du begynder til fodbold eller indretter et træningslokale i dit eget hjem.

Sov rigeligt

Som smertepatient skal du sørge for at sove rigeligt. Flere undersøgelser har nemlig vist, at der er en sammenhæng mellem søvn og smerter. Få som minimum 7-8 timers søvn om natten.

Kvit cigaretterne

Dropper du smøgerne, så er det meget sandsynligt, at dine smerter vil aftage. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at der er en tydelig sammenhæng mellem kroniske smerter og rygning. Det bør være grund nok til at lægge smøgerne på hylden en gang for alle.

Hold igen med alkoholen

Alkohol er en meget almindelig årsag til søvnproblemer, hvorfor man bør holde igen med alkoholen. Der sker ikke noget ved at drikke et glas vin i ny og næ, men det kan ikke anbefales at indtage alkohol i større mængder.

Indtag kosttilskud

Foruden at spise sundt og varieret kan man også overveje at indtage kosttilskud. Der findes mange forskellige former for kosttilskud, men for smertepatientens vedkommende vil det være mest oplagt at indtage fiskeolietabletter og vitaminpiller. Måske kan din læge eller fysioterapeut komme med nogle mere konkrete anbefalinger.

Dyrk yoga

Yoga er sammen med teknikker som meditation og mindfulness noget, som hjælper kroppen med at slappe af. Du kan altså med fordel praktisere yoga, meditation og mindfulness, hvis du drømmer om at komme dine mange spændinger og kramper til livs. Alle kan komme i gang med at dyrke yoga.

CBD olie

CBD olie mod smerter er en nyere behandlingsmetode, som forventes at blive mere udbredt de kommende år. Man har set nogle meget få have succes med olien, men behandlingsmetoden bør kun tages til overvejelse, hvis man har forsøgt sig med alle andre behandlingstyper og kun, hvis man har modtaget en konkret anbefaling fra lægen.

Så hvis du har kroniske smerter skal du prøve alle andre anbefalinger og tage fat i din læge. Han vil kunne vurdere om CBD kunne være noget for dig. Vi anbefaler ingen CBD, da det er meget få, der har succes med behandlingen samt der er bivirkninger.

CBD24 er en af de forhandlere som sælger en række produkterne inden for CBD. De lever dog af at sælge produktet, så ikke tag alt deres information for gode, men snak med din læge. Du kan dog se mere her på deres hjemmeside.

Book en tid hos den lokale massør

Massage er også en effektiv måde at behandle kroniske smerter på. Massage kan både hjælpe med at lindre spændinger og reducere stress. Lider du for eksempel af ryg- eller nakkesmerter, så bør du booke en tid hos den lokale massør.



Hold dig beskæftiget

Kroniske smerter betyder i mange tilfælde, at man ikke har mulighed for at passe et almindeligt arbejde. Det er selvsagt meget frustrerende, hvis man nyder at være omringet af kollegaer og gøre en forskel. At du ikke kan passe et fuldtidsarbejde er dog ikke ensbetydende med, at du skal ligge i din seng fra morgen til aften. Du bør i stedet undersøge mulighederne for at få et skånejob, hvor du kan arbejde 5-10 timer om ugen e.l. Du skal holde dig beskæftiget af den simple grund, at det kan hjælpe dig med at fjerne fokus fra dine smerter.

Forhør dig omkring medicinske muligheder

Som smertepatient har du sikkert allerede prøvet adskillige former for medicinsk behandling uden at have oplevet den ønskede effekt. Selvom du føler, at du har prøvet alt, så bør du aldrig opgive håbet om, at der findes medicin, som kan hjælpe dig.