Er du kørt fast i livet, og føler du ikke, at du lever din hverdag fuldt ud? Læs her vores 10 tips til, hvordan du får et bedre liv.

Vi higer alle efter det: Formlen til hvordan du får et godt liv. Der er utallige råd og selvhjælpsbøger omkring emnet, men her kommer de vigtigste ting, som du bør huske at fokusere på i hverdagen.

Undgå stress i længere perioder

Stress er en fantastisk opfindelse, som gør dig i stand til at fokusere og yde dit bedste i en kortere periode. Men længere tids stress kan påvirke dit humør, din energi og din livsstil generelt, hvilket ikke er sundt. God planlægning og tidshåndtering kan hjælpe til at forebygge længerevarende stress.



Læs hvordan du kan undgå stress

Giv dig selv tid til at nyde livet

Det kan være hårdt at se positivt på hverdagen, hvis den er fyldt med kedeligt arbejde eller sure pligter. Afsæt en time hver dag til mig-tid. Det kan være til computerspil, serier på Netflix eller til at være kreativ. Brug også weekenderne fornuftigt, så du er glad og afslappet, når en ny uge starter.



Ryd ud i gemmerne

Rod og unødvendig tingel-tangel fylder både fysisk og psykisk. Hvis du aldrig kan finde ting, når du står og mangler dem, kan det være en god idé at bruge en dag på en gennemgang af huset – der er helt sikkert en masse, som kan smides ud. Fyr op for din yndlingsmusik og hav snacks klar til at hjælpe dig igennem opgaven.

Spis sundt

spiAt spise sundt betyder ikke, at hvert måltid skal være et grøntsagsmareridt. Hvad, der tæller er, hvad du spiser mest af. Hvis du spiser sundt og varieret det meste af ugen, kan der sagtens være plads til en burger eller pizza over weekenden. Husk også at mellemmåltider tæller, så prøv at skifte chips og slik ud med frugter eller små, sunde snacks.

Spis sund mad

Husk motion

Ingen siger, at du skal stå op kl. 6 hver morgen for at løbe et halvmarathon. Men regelmæssig motion hjælper på koncentration, velvære og på søvnrytmen. Motion kan komme i mange former. Hvorfor ikke prøve en hobby, som involverer motion? Dans, zumba eller boksning er glimrende muligheder.

Lær at elske dig selv

Det er måske nemmere sagt end gjort for mange. Men den eneste person, som du er sammen med 24/7 resten af dit liv, er dig selv. Så lær at se fejlene som træk, der gør dig unik, elsk din krop og vær god ved den. En god start kan være at give dig selv et kompliment hver morgen eller aften i spejlet. Se en ting ved dig selv, som gør dig glad eller stolt, og byg videre på det derfra.

Find ud af hvad der tæller for dig

Hvad er vigtigt i dit liv? Venner, familie, karriere? Alle har ting, som de værdsætter mere end noget andet, og det er vigtigt at fokusere på dem. Hvad end, det er, bør du altid have i baghovedet, at der kan arbejdes på det. Med venner kan du invitere dem forbi oftere eller møde nye mennesker. Prioriter at holde fri med din familie eller hav sideløbende projekter, som ser godt ud på CVet.

Vrede bruger mere energi end glæde

Har du set dig sur på nogen, vil det cirkulere i lang tid, og du vil opdage, at du tænker meget mere over det, end hvis noget godt er sket. Slut fred med personen, tag en god snak, eller sig farvel og tak og læg det bag dig. Se de her filosofiske citater om livet.

Vær god ved andre

Gode gerninger kommer igen. Hvis du hjælper folk omkring dig, vil de være mere villige til at hjælpe dig, når du har brug for det. Vær frisk på at give en hjælpende hånd, når du bliver spurgt – eller inden du bliver spurgt.

Udfordr dig selv

Måske bare en lille smule hver dag. Snak til en person i bussen, fremfør en tale til din morfars 70 års fødselsdag eller start til spinning. Når du udfordrer dig selv, aktiverer du dele af din hjerne, som ellers ikke ville blive brugt, og det føles godt, når din udfordring lykkes.